Kyrö

Fem nøgne finner undfanger verdens bedste gin

Der sidder fem nøgne mænd i en finsk sauna. Året er 2012. De drikker en udenlandsk rye whiskyog taler om, hvorfor man ikke brygger sprit på rug i Finland; rug er ellers rasende populært på de breddegrader.

Som sagt, så gjort. Et par måneder senere har de nøgne, svedige mænd grundlagt Kyrö Distillery Company. Destilleriet ligger ved floden Kyröi Isokyrö, en lille flække med 5000 indbyggere i kommunen Österbotteni det vestligste Finland. Et ejendommeligt sted i øvrigt; arkæologer har fundet skeletter i den lokale Leväluhta-brønd; hvert forår bliver vandet rødt!

I de naturskønne omgivelser finder de glade grundlæggere det perfekte hjemsted for deres ruginspirerede drømme: En gudesmuk, gammel ostefabrik, hvor man førhen producerede Oltermanni–den berømte finske ost, der typisk nydes på en skive godt rugbrød. I dag har bygningerne en ny tilknytning til Finlands mest elskede kornsort - som verdens eneste destilleri, der udelukkende arbejder med rug.

Det lille destilleri tænder først op under brændevinen i 2014, og i starten er firmaet drevet på ren finsk sisu, vilde ambitioner og en helt igennem original tilgang til produkterne. De skal smage af Finland.

Og så sker miraklet… I februar 2015 deltager Kyrö Distillery’s Napue Gin i den prestigefyldte ”International Wine and SpiritCompetition” (IWSC), hvor den er med i en blindsmagning med 150 andre destillerier. Og vinder! Den spritnye Napue Gin tager simpelt hen prisen for “Bedste gin til Gin & Tonic”.

Og for at det ikke skal være løgn vinder Kyrö Distillery’s fadlagrede gin, Koskue Gin,guld i samme konkurrence. Det svarer i runde tal til to verdensmesterskaber i vin-og spiritusverdenen. Så nu kan de nøgne finner gå på vandet; også selv om der ikke er is på.

 Denmark
 Finland
 Norway
 Sweden
Nordic
Travel Retail

Brands