Vana Tallinn

Ifølge legenden dalede Dannebrog ned fra himmelen over en slagmark i Estland på Valdemarsdag, den 15. juni, i det Herrens år 1219. Krigslykken vendte, og Danmark vandt et vigtigt slag mod de ugudelige estere.

Gennem århundrederne er der opstået nære bånd mellem Danmark og de baltiske lande, og nu knytter vi endnu et bånd ved at præsentere den legendariske likør Vana Tallinn, en af Estlands vigtigste mærkevarer og eksportsuccesser, for de kræsne danske ganer.

I 1962 skabte Ilse Maar og hendes dygtige medarbejdere på Liviko-fabrikkerne en likør så blød og velsmagende, at ingredienserne straks blev omgærdet af strenge sikkerhedsforanstaltninger. Den dag i dag gives opskriften videre fra masterblender til masterblender. Alt, hvad vi ved, er, at der bruges god rom, vanillestænger, kanel og olierne fra orange og anden citrus. Kun naturlige råvarer.

Russerne fik hurtigt øjnene op for den skønne likør, hvis sødme og krydrede smag fuldkommen skjuler den overraskende høje alkoholprocent. Man opfandt cocktailen ”Hammer & Segl” (1 del Vana Tallin, 4 dele russisk champagne), som ifølge legenden på én gang slår hårdt i hovedet og samtidig snitter benene væk under sit opløftede offer.

Sikkert er det, at Vana Tallinn (gamle Tallinn) i formgivningen af deres emballager er inspireret af Estlands smukke middelalderhovedstad. De tårnlignende og de brostenskantede flasker gør Vana Tallinn til populære gaveobjekter. At likøren også smager så forrygende godt, at den har vundet adskillige nationale og internationale priser, skal vel ikke komme den til skade?

Brand partner: 
 Denmark

Vana Tallinn Classic

Smukt gylden likør med højt alkoholindhold og en forførende blød smag af rom iblandet naturlige citrusolier, vanille og kanel.

Likøren serveres typisk on the rocks med en skive citron eller som shots, men er også velegnet til en indsmigrende Estonian Coffee.

Vana Tallinn Signature

En ekstraordinær kvalitetslikør skabt i anledning af en milepæl i Vana Tallinns historie: Produktionen af de første 100 millioner flasker!

Alle de brostensformede flasker håndfyldes, og forsidens transparente etiket afslører Tallinns smukke middelalderprofil på bagsiden – en usædvanlig detalje. Likøren er mørkt brun med en rødlig tone; smagen er silkeblød, fransk cognac iblandet forfinede noter af citrus og krydderier. Serveres ideelt i et cognacglas.